Skip to Content

Softwarefejl Årsag til Telias 'lytte med-problem'

Mellem 15 og 20 kunder hos Telia fik i dagene op til jul en ubehagelig overraskelse: Pludseligt var der en tredje, ganske fremmed person i telefonrøret.

Problemet opstod den 22. december og varede omkring et døgn, hvor Telias kunder altså ikke kunne vide, om andre lyttede med på deres samtaler.

"Fordi det var så få, opdagede vi ikke fejlen med det samme. Men i løbet af den 22. december ringede 3-5 kunder til os og fortalte om problemet," siger han.

Softwarefejlen betød, at telefontrafikken blev fordelt lidt ’skævt’, så opkaldet ramte et forkert timeslot, og der kom en ekstra part med i samtalen. Men en mere grundig forklaring er stadig undervejs. Telia har i hvert fald bedt leverandøren Ericsson om en redegørelse, når fejlen er analyseret til bunds.

At der opstår et hul igennem til andres samtaler er aldrig sket før, fortæller driftslederen, der beklager fejlen og medgiver, at det ikke har været en rar oplevelse for de ramte kunder.